Kaffens forunderlige rejse

Kaffens magiske rejse begyndte i det gamle Etiopien (omkring år 900), hvor legender fortæller om en fårehyrde ved navn Kaldi. En dag opdagede Kaldi, at hans geder blev livlige og fulde af energi efter at have spist bær fra en særlig busk. Nysgerrig over denne opdagelse, prøvede Kaldi selv bærrene og oplevede en forfriskende følelse af opvågning.

 

Dette var begyndelsen på kaffens episke historie, der førte til opdagelsen af bønnens kraft. Nyheden om disse magiske bær spredte sig, og snart fandt de vej til klostrene i det arabiske Yemen. Klostrene blev i de gamle dage brugt af videnskabsmænd, som lavede forskellige eksperimenter og de fik kaffebærret i deres hænder og prøvede forskellige ting. Her blev bærrene brugt til at brygge en stærk og stimulerende drik, der blev kendt som “qahwa” – det tidlige arabiske ord for kaffe. Da de hældte kogende vand henover kaffebærret, opfandt de verdens første kop kaffe.

Forbud mod eksport af kaffe

Araberne forbød eksporten af kaffe, men pilgrimrejsende smuglede bønner og planter ud af landet, for kaffen skulle de have med sig på deres pilgrimsfærd til den hellige by Mecca. I 1470 blev det første kaffehus i Mecca grundlagt, og en helt ny kultur udviklede sig. I det 15. århundrede spredte kaffens popularitet sig gennem Mellemøsten og nåede Tyrkiet, hvor det blev en vigtig del af det sociale liv. Kaffehuse, kendt som “qahveh khaneh,” opstod som steder for samvær, diskussioner, gambling og musikalske optrædener.

 

I takt med at Sultan Selim Den Første erobrede både Egypten og store dele af Mellemøsten, blev den hede drik udbredt. Tyrkerne fik også fat i nogle kaffeplanter, man forsøgte at få det til at lykkedes med at få planterne til at gro og lave farme. Kaffeplanten kunne ikke gro i det tyrkiske klima. Selvom tyrkerne importeret kaffen, blev den meget populær. Kaffehuse åbnede mange steder i landet og blev det foretrukne mødested for mændene. Kaffehusene blev betegnet som “De dannedes skole”, og drikken omtaltes som “Skakspillernes og tankernes mælk” I det 17. århundrede nåede kaffen flere dele af Europa og blev en sensation. De første kaffehuse dukkede op i byer som Venedig, Paris og London, og kaffe blev hurtigt en luksuriøs drik for de velhavende. Kaffehusene blev epicentre for intellektuel debat, og kaffen selv blev et symbol på oplysning og fornyelse.

Spredning til kolonierne

Kaffedyrkning spredte sig også til kolonierne, og snart blev kaffefarme etableret i lande som Brasilien og Colombia. Den stigende efterspørgsel førte til udviklingen af forskellige kaffesorter og bryggemetoder. I det 20. århundrede gennemgik kaffen en revolution med opfindelsen af instant kaffe og espresso-maskinen. Kaffebarer, som vi kender dem i dag, blev populære mødesteder, og kaffe blev en kunstform, hvor bønnerne blev dyrket, ristet og brygget med omhu og præcision. Kort tid inden Anden Verdenskrig var Danmark verdens mest kaffedrikkende nation. Danskerne havde verdensrekorden i antallet af kopper kaffe indtaget pr. indbygger. Og den statistik er næsten i takt her mere end 75 år senere. Skandinaverne er de mest mest kaffedrikkende og drikker i gennemsnit 3,5 kopper dagligt. I det 21. århundrede fortsætter kaffens rejse med banebrydende metoder som single-origin brygning, specialkaffe og bæredygtig dyrkning. Kaffens verden er blevet en oase af smagsnuancer, der hylder fortiden og ser frem mod fremtiden. Så når du tager en slurk af din yndlingskop kaffe, husk, at du deltager i en historisk tradition, der strækker sig over kontinenter og århundreder. Kaffens magi er ikke kun i koppen; den er i hvert et skridt af dens fascinerende rejse fra en beskedne busk i Etiopien til verdens næstmest solgte produkt og den mest elskede drik i verden.