Araberne forbød eksporten af kaffe, men pilgrimrejsende smuglede bønner og planter ud af landet, for kaffen skulle de have med sig på deres pilgrimsfærd til den hellige by Mecca. I 1470 blev det første kaffehus i Mecca grundlagt, og en helt ny kultur udviklede sig. I det 15. århundrede spredte kaffens popularitet sig gennem Mellemøsten og nåede Tyrkiet, hvor det blev en vigtig del af det sociale liv. Kaffehuse, kendt som “qahveh khaneh,” opstod som steder for samvær, diskussioner, gambling og musikalske optrædener.

I takt med at Sultan Selim Den Første erobrede både Egypten og store dele af Mellemøsten, blev den hede drik udbredt. Tyrkerne fik også fat i nogle kaffeplanter, man forsøgte at få det til at lykkedes med at få planterne til at gro og lave farme. Kaffeplanten kunne ikke gro i det tyrkiske klima. Selvom tyrkerne importeret kaffen, blev den meget populær. Kaffehuse åbnede mange steder i landet og blev det foretrukne mødested for mændene. Kaffehusene blev betegnet som “De dannedes skole”, og drikken omtaltes som “Skakspillernes og tankernes mælk” I det 17. århundrede nåede kaffen flere dele af Europa og blev en sensation. De første kaffehuse dukkede op i byer som Venedig, Paris og London, og kaffe blev hurtigt en luksuriøs drik for de velhavende. Kaffehusene blev epicentre for intellektuel debat, og kaffen selv blev et symbol på oplysning og fornyelse.