Mere inkluderende verden, bare ikke til handicappede

Danmarks statistik har ikke opgørelser om handicappede i beskæftigelse, med argumentationen om, at det er svært, at vurdere, hvornår definitionen på en lidelse bliver betegnet som et handicap. Ligger der ikke konkrete data bag en problemstilling, så er det svært ved politisk arbejde, at få gennemført reformer, som skal afhjælpe samfundet med dette problem. Bruger man lidt tid på Google og søge om dette emne, kan man se, hvordan flere handicaporganisationer efterspørger nye reformer indenfor handicapområdet.

Det er en problemstilling, som har været der i mange år og som ikke rigtigt har udviklet sig i en ny retning. Det senmorderne samfund har rykket sig i en mere inkluderende retning, i slutningen af 2010’erne var der meget fokus på Black Lives Matter og det seneste år, bruger dansker virksomheder mange midler på at støtte op om LGBTQ+ miljøet. Tendensen kunne tyde på, at der i fremtiden, vil komme fokus på handicapområdet, omvendt så er der ikke kommet synderligt opmærksomhed på handicappede, i offentlighedens øjne og derfor har vi brug for erhvervslivet, til at løfte dette samfundsansvar.

I Danmark, ved vi ikke, hvordan vi skal agere, når vi er sammen med personer med en funktionsnedsættelse. Vi som synshandicappede oplever ofte, at personer spørger om de skal smøre vores morgenbrød, tage vores tasker og jakker og andre ting, som man gør ud af et godt hjerte. Man glemmer lidt, at der er et menneske bag ved handicappet, som er på arbejde eller har taget en uddannelsesgrad og har en velfungerende hverdag. Man ender ubevidst, lidt med at umyndiggøre de personer med funktionsnedsættelse, uden at det er intentionen og det vidner om, at modparten ikke er helt komfortabel ved, at være i nærhed af personer med et handicap og ender faktisk med at tage en værgerolle, i en situation, hvor man går til møde som ligemænd.