Arabica
Arabica-kaffe udgør omkring trefjerdedele af den globale kaffeproduktion og er den oprindelige østafrikanske kaffeart. Den fik sit navn af den svenske botaniker Carl von Linné i 1753, som fejlagtigt troede, at kaffen stammede fra den arabiske halvø. Den dyrkes i dag især i Latinamerika, Central- og Østafrika, Indien og Indonesien og er kendt for sin syrlige aroma og milde smag. Arabica-kaffeplanten er et lille træ, der får røde, ovale frugter, som modner på 7-9 måneder. Den indeholder normalt to flade frø (kaffebønner) med et koffeinindhold på 0,8-1,4 % og et årligt udbytte på 1.500-3.000 kg bønner/ha svarende til, at en enkelt kaffebusk årligt giver ca. 1 kg bønner.
Robusta
Robusta-kaffe blev opdaget i Congo i 1898 og er i dag mest udbredt i Vest- og Centralafrika, Sydøstasien og i nogen grad i Brasilien. Den bidrager med ca. en fjerdedel af verdensproduktionen, og den er, som navnet antyder, meget modstandsdygtig og kan dyrkes under vanskeligere forhold end Arabica-kaffe. Robusta-kaffe er kendt for sin kraftige og bitre aroma, og den gennemsnitlige plante er en stor busk eller et træ, der kan blive op til 10 m i højden. De røde og rundede frugter modner på 10-11 måneder og indeholder normalt 2 ovale frø (kaffebønner) med et koffeinindhold på 1,7-4 %. Udbyttet er mellem 2.300 – 4.000 kg/ha.
Brasilien – kaffens magtcentrum
Ifølge FN’s Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) var Brasilien i 2009 det land i verden, der producerede mest kaffe efterfulgt af lande som Vietnam, Colombia og Indonesien
To andre kaffearter, der dyrkes i beskeden skala, er Coffea liberica og Coffea dewevrei som tilsammen har under 1 procent af markedet.
